Jeg hedder Mikael Ahrenkiel og er bosiddende i det Sønderjyske, nærmere betegnet I Astrup, en lille by, som ligger tæt på dæmningen til Rømø.

Jeg har hele mit liv haft en stor forkærlighed for rottweilere og fik den første for 10 år siden.

Det med rotterne har udviklet sig og jeg har idag 3 tæver og en hanhund i min kennel.

Rotterne er hele familiens interesse og vi gør meget ud af at avle sunde og mentalt stærke hunde, hvilket betyder vi i vores avl har et tæt samarbejde med Kennel Radeau, hvor vi sammen planlægger den helt rigtige sammensætning af tæve og hanhund.

Vores hunde sælges som familiehunde, hvad folk har at interesse for træning og udstilling bestemmer de selv.

Vores hvalpe vokser op sammen med os og vores børn, og de er allerede godt socialicerede inden de forlader os.

Da rotterne jo ikke har det bedste rygte, gør vi meget ud af at finde de helt rigtige familier til vores hvalpe - Vi har ikke venteliste på vores hvalpe, da vi sætter stor pris på at hilse på de mennesker som kunne være interesseret i en hvalp fra os.

Vi er altid behjælpelige med råd og vejledning og vil meget gerne følge vores hvalpe når de flytter hjemmefra, så et billede i ny og næ er meget velkommen, lige som vi meget gerne viser vores hunde frem.

Hilsen

Mikael Ahrenkiel